De 5Rytmer er en dynamisk bevægelsespraxis, en dans.

Dansen får dig til at gå ind i din krop og tænder for kreativitet, forbindelse og fællesskab. Gabrielle Roth fandt i slutningen af ’70erne på de 5Rytmer, en praksis som hun har udviklet indtil hendes død i 2012. Siden har hendes søn, Jonathan, videreført de 5Rytmer. Hun blev opmærksom på forskellen mellem tankernes verden og kroppens – et hoved som vidste alt og en krop der var fuldstændig ubevist og ufølsom. Men hun blev også meget opmærksom på, at selvom tankerne nøje viste hvordan de skulle begå sig i verden, så fulgte kroppen ikke med. Det var på tide at få de to dele genforenet til et helt menneske.

5Rytmer Flowing – Staccato – Chaos – Lyrical – Stillness

De 5Rytmer er en fri og kreativ dans som vi danser i “waves” – det betyder at dansen er bygget op i en relativ fast struktur der typisk start med den flydende rytme så følger staccato, kaos, lyrisk og stilhed – Flowing – Staccato – Chaos – Lyrical – Stillness.

Flowing Vi lægger ud med den flydende rytme, en rolig, jordbunden rytme som er indadvendt og bevæger sig gennem alt uden stor modstand.

Derefter følger Staccato, hvor opmærksomheden vendes udad, og danseren begynder til re-agere på sin omverden, bliver bevidst om at der er andre dansere rundt om i rummet.

I Chaos forenes og opløses de to første rytmer og dens forskelle til en til tider vild og uberegnelige dans.

På et tidspunkt er der ikke mere diskussion, konflikt, ild i dansen og det skifter helt naturlig til den Lyriske rytme, hvor man ikke længer danser men nærmest bliver danset. Kreativiteten, bevidstheden, forbundetheden hører hjemme her.

Det ender så helt naturlig i den sidste rytme, Stillness, som udvider rummet endnu mere og omfatter alt samtidig med at enhver anstrengelse forsvinder.

De 5Rytmer kan danses af alle – helt bogstaveligt. Hverken alder, sygdom eller fysisk handikap er en hindring. Du behøves ikke at finde en partner til at gå til de 5Rytmer og der skal ikke læres dansetrin. Men de kræver mod til at udtrykke sig gennem bevægelse. Det handler mest om en selv og den relation man har til sig selv og til omverden, og afgørende er at man accepterer hvad der kommer, både fra en selv og fra andre. Det er også vigtigt at man ikke dømmer, hverken sig selv eller andre – og at der er respekt for det intime rum vi skaber, det betyder at det som sker i dansesalen bliver i dansesalen.

Hvis du er usikker om de 5Rytmer er noget for dig er du meget velkommen til at kontakte mig – per mail eller på telefon, som forhåbentlig giver en afklaring på dine spørgsmål. Men det bedste er at prøve det…

Jeg glæder mig til at se dig på dansegulvet i Aalborg!